Velkomst v. Irene Nørlund, Bestyrelsesmedlem i FAU 

Kære FAU medlem,

Irene fotoA

FAU’s faste, store begivenhed er det årlige seminar. Årets emne drejede sig om ”Development Paradoxes – the difficulties of marrying growth with local economic development and poverty reduction”. I år blev seminaret afholdt under nye former, dels var konferencestedet flyttet til de nye bygninger i FN-Byen i Nordhavnen i København, dels blev seminaret organiseret i samarbejde med DDRN (Danish Development Research Network), og dels blev det begrænset til kun at vare én dag.

De to hovedtalere i år var Mike Morris, University of Cape Town og Stephanie Barrientos, University of Manchester. De er begge gamle kendinger i FAU sammenhæng og har som mange FAU medlemmer fulgt debatten rundt i de mange arenaer, som har udspillet sig i udviklingsforskningen. De præsenterede deres forskning og nyeste ideer i forhold til to centrale områder hhv. industrialiseringen i Afrika og gender transformationen i den globale værdikæde.

Der blev desuden afholdt tre workshops:

Workshop 1: ”Fighting poverty where it matters most – Poverty in South Asia/India and in Sub-Saharan Africa: changes, development, perspectives, solutions, strategies, preconditions”.

Workshop 2: “Global value chain/production network perspective – virtues and shortcomings”.

Workshop 3: “Paradoxes of elite focus and poverty alleviation in development”.

Det faglige indhold kommenteres yderligere i separate afsnit nedenfor.

Til trods for at konferencen blev gennemført medio august, en tid berygtet for travlhed på universitetsgangene, lykkedes det os at samle 55 deltagere. Disse kom med vidt forskellige baggrund, både i forhold til alder, profession og baggrund. Samtidig var der en høj repræsentation af deltagere fra udviklingslande, hvoraf nogle forskede, underviste eller studerede i Danmark. Det viste sig, at der var stor diskussionslyst blandt deltagerne, både til plenumoplæg og i workshops, hvilket bekræftede os i, at konferencetemaet var grundlæggende relevant, men samtidig også bredt nok til at favne den forskelligartede deltagerskare.

FAU har efterfølgende evalueret på de indkomne kommentarer, og vi tager naturligvis de gode idéer med os til næste FAU konference i 2016. I mellemtiden retter vi dog blikket mod Norge - og vores søsterorganisation NFU - som med al sandsynlig skal være vært for den tredje fælles nordiske udviklingskonference i 2015. Så snart det er muligt, offentliggør vi naturligvis nyt herom. 

 

Irene Nørlund

Bestyrelsesmedlem i FAU & Lektor ved Metropol University College

 


FAU/DDRN Konferencen 2014

  • Fagligt indhold

Som nævnt i velkomsten blev årets keynotes givet af Mike Morris og Stephanie Barrientos. Begge indlæg tog afsæt i teorien omkring Global Value Chains, men deres respektive indlæg forfulgte separate spor. Morris genanalyserede de globale værdikæder og talte i særdeleshed om Afrikas muligheder ikke kun i forhold til udbudssiden af industriel produktion, men også på efterspørgselssiden, som han mener skal mere i fokus. Den økonomiske vækst er steget betydeligt i det sidste tiår, men det er et problem for afrikanske lande at komme ind på de globale markeder og derfor er eksporten fra Afrika stadig begrænset og fattigdomsproblemer ikke løst. Barrientos dykkede ned i sin seneste forskning med fokus på betydningen af - og mulighederne i - kvindernes tilstedeværelse i de enkelte led i kæden. Grundet det fælles teoretisk fodslag komplimenterede de to indlæg hinanden, hvortil gæsterne også fik lejlighed til at stifte bekendtskab med forskellige aspekter GVC’s ved nogen af de førende forskere inden for området.

De tre workshops havde forskellige temaer tilknyttet med afsæt i hver deres discipliner. Største interesse var der for Workshop 1, hvor 8 personer præsenterede forskning i relation til blandt andet fødevarer sikkerhed, klimaforandringer, CSOs og korruption. Workshop 2 tog stafetten op efter Morris og Barrientos og beskæftigede sig med GVC. Her blev der præsenterede papers fra både MSc studerende og etablerede forskere. Med baggrund i forskellige case studies blev der blandt andet kigget på GVCs i relation til NGO’er og fødevarer sikkerhed. Den sidste workshop indeholdte både paper præsentationer og en premiere på ny bogudgivelse (The politics of industrial policy: ruling elites and productive sectors) forfattet af forskere fra RUC, DIIS og AU. Fælles for alle indlæg var et fokus sammenspillet imellem eliter og fattigdomsudryddelse.

Alt materialet som blev præsenteret på konferencen kan downloades på følgende side

 

  • Master thesis competition

I et forsøg på at stimulere det akademiske vækstlag havde FAU og DDRN udbudt en konkurrence for nyudklækkede kandidater, som havde forfattet en afhandling i relation til konferencens tema. Dommerkomiteen modtog i alt 20 ansøgere, hvoraf tre gik videre til finalen. Ved konferencens afslutning blev slutplaceringerne fordelt med følgende resultat:

På en delt første plads:

- Thomas Vetter, KU, ’Adapt or Die? The Modernisation of Agri-Food Markets in Indonesia and its Implications for Smallholder Horticulture Production’

- Cecilia Gresersen & Matthias Trischler, CBS, ‘Exploring Innovation in Developing Countries; The case of the Kenyan renewable energy sector’

På en tredje plads:

- Julie Leth, KU, ‘The Environmentality of Forest Conservation – The Case of REDD+ in Tanzania’ 

 

  • Pre-conference event  

Dagen før konferencen afviklede DDRN og FAU et pre-conference event med det formål at igangsætte en alumni netværk tiltænkt akademikere og praktikere fra Syd, som tidligere har studeret og arbejdet i Danmark. Startsmødet havde besøg af 14 personer, herunder blandt andet DFC som udtrykte stor interesse i projektet. På mødet blev form og indhold af netværket drøftet, ligesom at der nedsat en styregruppe for den videre proces. Ved yderligere interesse i projektet kan Ransom Lekunze kontaktes på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..">This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. 

 


Andet nyt fra udviklingsmiljøet

  • Fremtidens udenrigspolitik

    Udenrigsministeren har i samarbejde med Handels- og Udviklingsministeren opfordret alle danskere til at deltage i debatten omkring fremtidens danske udenrigspolitik. Der er tilmeld lagt op til, at diskussion i stort omfang skal tages på nettet. En sådan inkluderende proces er naturligvis interessant, og vi opfordrer vores medlemmer til at give deres besyv med. Læs nærmere om tiltager her.

 

  • Nordiske konferencer

    Om en god måneds tid holder vores norske søsterorganisation, NFU, en to-dags konference (1. til 2. oktober). Temaet for konference er 'On Whose terms?' og begivenheden tager sted i Tromsø.

 

  • Årsmøde

    Torsdag den 20. november afvikler FAU deres årlige generalforsamling, Årsmødet. Ligesom de forgange år afholdes mødet i to tempi; først afviklet selve generalforsamlingen, som er åben for alle medlemmer. Efterfølgende afvikler vi et fagligt seminar der er åben for alle interesserede. Temaet for seminaret er endnu ikke fastlagt, men bliver offentliggjort på hjemmesiden hurtigst muligt. Begge dele afvikles på CBS og tilmelding foregår via fau.dk.